Skip to main content

Sådan kan Daikins luftrensere hjælpe dig med at indånde sund luft, når du tilbringer mere tid indendørs

Vi tilbringer op til 90 % af vores tid indendørs i løbet af året, og når kulden kommer, bliver vi endnu mere tilbøjelige til at hygge os derhjemme. Men når vinduer og døre er lukkede, og kaminen og varmen er tændt, fyldes vores hjem med forurenende stoffer og tør luft.

Mange luftbårne forurenende stoffer – fra bakterier og svampesporer til allergener fra vores kæledyr – kan være generende for næse og hals.

Luftrensere gavner ikke kun om sommeren og i pollensæsonen. Her er seks fordele ved at have en luftrenser om vinteren:

1. Mindsker risikoen for forkølelse og influenza

Vinteren er højsæson for forkølelse og influenza, men luftrensere kan bidrage til at mindske risikoen for at blive smittet ved at filtrere disse virusser fra i luften indendørs. Daikins luftrensere er udstyret med et elektrostatisk HEPA-filter, som effektivt eliminerer og mindsker antallet af små, skadelige partikler. Daikins enheder MC55W og MCK55W kan fjerne mere end 99,9 % af luftens indhold af luftvejsvirus ifølge tests udført af det kendte Institut Pasteur de Lille.

2. Giver en bedre søvn

Forurenet luft indendørs kan gøre det svært at trække vejret, især hvis du har astma eller allergier. Ren luft kan gøre, at du slipper for gener som kildende hoste og løbende næse, så du sover bedre.

Ud over at rense luften, kan den også fungere som luftfugter, hvilket gør en kæmpe forskel. Boligens isolering kan gøre luften tør om natten, så man vågner med øm og tør hals, især om vinteren. Den fugtigere luft fra luftfugteren mindsker risikoen for, at du hoster om natten og skaber bedre forudsætninger for, at du får en god nattesøvn.

3. Fugtigere luft giver sundere hud

Når temperaturen udenfor falder, og vi er nødt til at skrue op for varmen derhjemme, kan luften i boligen blive tør. Forskning fra Healthline viser, at tør luft kan give ru og tør hud og forværre eksem.

Hvis huden bliver for tør, kan det påvirke dens elasticitet og fasthed. Det kan også øge kontakten med allergener eller generende stoffer, så huden lettere bliver beskadiget. Tør hud kan også forværre tilstande såsom atopisk eksem.

Daikins modeller MCK70Z og MCK55W er udstyret med luftfugtningsfunktion, som sørger for, at du ikke bare indånder en renere luft, men også opnår en sund luftfugtighed.*

4. Forebygger ubehag i halsen

Det er ikke kun din hud, der tørster om vinteren – kold og tør luft og opvarmningen i boligen kan give tør næse og hals og forårsage irritation. Daikins luftrensere med luftfugtning kan lindre kradsen i halsen og hjælpe dig med at trække vejret lettere.

5. Hjælper mod allergier

Hvis du har allergi, ved du, at vinterens stillestående og forurenede luft kan forværre dine luftvejssymptomer. Luftrensere sænker koncentrationen af allergener, hvilket gør luften renere, sundere og mindre tilbøjelig til at udløse allergiske reaktioner eller astmaanfald.

Vores enheder MC55W og MCK55W er blevet blåstemplet af British Allergy Foundation (BAF), og enhederne MC30Y og MC55W er blevet udnævnt som allergivenlige af European Centre for Allergy Research (ECARF).​

6. Eliminerer dårlig lugt i dit hjem

Kæledyr, madlavning og røg er blot nogle få kilder til dårlig lugt i dit hjem. Alle Daikins luftrensere har et lugtfilter, som opfanger og neutraliserer dårlig lugt fra hverdagens gøremål, så dit hjem altid dufter rent og friskt.

Om vinteren kan en luftrenser gøre dit hjem sundere og mere komfortabelt. Tænk over, hvad du har brug for i dit hjem, og om det kan betale sig at overveje en enhed med et højtydende elektrostatisk HEPA-filter eller en enhed med luftfugtning såsom MCK70Z og MCK55W.

*Daikins luftrenser er ikke at betragte som medicinsk udstyr og er ikke beregnet som en erstatning for lægefaglig eller medicinsk behandling.